Sissel Bergfjord

Om forfatteren

Foto: Christoph Musiol

(1972)

Forfatterdebut: 2006 (Min morfars stemme)

Med sit sanselige og ikke mindst poetiske sprog har Sissel Bergfjord uden tvivl manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i nyere dansk prosa. Hun kom til verden i København, hvor hun voksede op i et byggeforeningshus på Østerbro og senere i et kollektiv i Søborg. I tiden efter gymnasiet studerede hun kortvarigt maleri i Firenze. Herefter studerede hun ved Det Fynske Kunstakademi og senere ved Københavns Universitet, hvorfra hun netop tog en bachelor i kunsthistorie. I 2005 dimitterede hun fra Forfatterskolen i København og i 2012 fra Forfatterskolen for Børnelitteratur ved DPU. Hendes debut i bogform kom med romanen Min morfars stemme i 2006. Herefter fulgte romanen Sortedam (2012) og tekstkollagesamlingen Ønsketænkning (2013). Siden har hun foruden tween-bogen På kanten (2017) ligeledes udsendt kortromanen Dybet (2018), ungdomsromanerne Blå vrede (2014) og I love Louise (2019), novellesamlingen Midlertidig opvartning (2021), samt romanen Fiskelykken (2023). Blandt hendes helt store kilder til inspiration er forfatterne Pia Juul, Helle Helle, Ida Jessen, Efie Beydin, Anita Krumbach, Tor Ulven, Lyn Hejinian og Virginia Woolf, samt den store amerikanske folk-countrysanger Gillian Welch. Sissel Bergfjord har gennem sin forfatterkarriere modtaget op til flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, samt blevet tildelt arbejdsophold i ind- og udland. Parallelt med sit forfattervirke fungerer hun som billedkunstner og stifter af forlaget Ombelico (italiensk: navle). Herudover er hun medlem af bestyrelsen i Danske skønlitterære Forfattere (DsF) og underviser desuden i at skrive fiktion, samt i tegning og maleri. Privat er Sissel Bergfjord bosat i den indre del af København med sin kæreste og hendes datter, Ranja.

Derfor skriver jeg:

Jeg er en forfatter som – med mine egne ord- skriver langsomt. Et er selvfølgelig, at jeg ikke skriver fuld tid, fordi jeg har forskellige jobs ved siden at mit virke som forfatter. Men jeg skriver også langsomt, fordi mine tekster følger tankeprocessen, ting bliver genovervejet, måske fundet for lette, ikke sprogligt spændstige nok. Jeg er i hvert fald en forfatter der anerkender som kernen i mit arbejde, at talent langt fra er nok. Der skal arbejdes, tænkes, fint-fornemmes, der skal modtages respons og skrives om.

Arbejdet med hver bog er forskellig, det kan derfor være vanskeligt at fortælle om min skriveproces som en enhed. Der er alligevel nogle træk, som går igen i flere af mine bøger, også dem for børn og unge, og også i den roman, jeg skriver på i øjeblikket.

Det ene træk er, at undtagen i min debutroman, så har jeg skrevet mit manus helt om, efter en første version var færdig. Jeg har således skrevet bøgerne to gange på to måder. Jeg har ofte ændret synsvinkel, tid, eller fokus, fået en anden person ind og jeg er også gået væk fra centrale kapitler og har fået en lidt anderledes handling eller har flettet et helt nyt spor ind i min roman. Et godt eksempel er ”Sortedam,” der i sin første version kun havde et spor, som fulgte den unge kvinde Sigrid. I den endelige version findes også Sigrids fortælling som voksen, som ovenikøbet fylder halvdelen af bogen. Først skal jeg ligesom have stoffet og historien ud, men så skal jeg skrive om, komme endnu tættere på min egen sprogstemme for at bogen kan forløses. Det har føltes meget frustrerende, men nu har jeg lært gennem gentagelsen, at det karakteriserer min proces, min måde at arbejde på simpelthen.

Det andet træk er, at jeg føler mig mere fri som forfatter når jeg skriver i 1. Person. Jegfortælleren er mit foretrukne. Det er ikke noget, jeg har valgt på forhånd at det skal være, men det er blevet sådan, efter at jeg flere gange har at skrevet en længere tekst om fra en 3. person til en 1. person, fordi det var den måde jeg kunne få teksten til at leve. Spørg mig ikke om hvorfor. Sådan er det bare, lige nu, indtil videre.

Jeg tror ikke på, at man som forfatter bare vælger, hvad man vil skrive om, vælger genre og emne. Til dels vælger romanen, teksten, emnet dig. Jeg kan ikke undslippe. I mine bøger er der ofte en karakter med en social profil: Barnet af alkoholikeren, drengen, der er flygtet fra krig, og i mit nuværende endnu ikke afsluttede projekt; veteranen der lever med de mén, han har pådraget sig i krig. Jeg interesserer mig for mennesker, som i en eller anden forstand har noget at kæmpe med, noget, der vokser sig næsten større end dem selv, større end de kan magte. Men det er mennesker, der alligevel har et liv fuld af følelser og tanker. Det er det liv, jeg er interesseret i, hvordan de overvinder indre og ydre forhindringer, eller lever på trods af dem. Jeg har en medfølelse med de mennesker som skrivende jeg. Det er sket, at jeg er kommet til at græde over noget i mine egne tekster. Det er som regel et godt tegn, så er jeg selv blevet berørt, ikke tynget, men berørt netop på grund af den medfølelse, og når jeg græder over noget min karakter møder, er den som regel kommet det rette sted, så kan teksten også berøre en læser.

Sissel Bergfjord, august 2016.

Udvalgte litteraturpriser:

2013: Michael Strunge-Prisen