Morten Sabroe

Om forfatteren

Foto: Marianne Grøndahl

(1947 - 2023)

Forfatterdebut: 1975 (Retten til at blomstre)

Med sin til tider ironiske og ikke mindst subjektive skrivestil var Morten Sabroe uden tvivl én af nyere tids mest originale og toneangivende litterære stemmer i dansk prosa. Han kom til verden i Gentofte nord for København som søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og Ingrid Sabroe. Som barn voksede han op i privilegerede omgivelser i familiens hjem i Klampenborg sammen med sin storebror, Peter. Morten Sabroe var oprindeligt uddannet bygningssnedker, men skiftede siden erhverv og blev i starten af 70'erne uddannet som journalist ved Berlingske Tidende og har gennem tiden skrevet for stort set alle landets store dagblade. Som journalist er Morten Sabroe med tiden blevet synonym med en bestemt form for journalistik, nemlig New Journalism eller Gonzo Journalistik, en stilart der hovedsagelig er kendt for sin subjektive reportageform. Blandt sine helt store kilder til inspiration er den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson. Ved siden af hans journalistiske karriere studerede han i en periode samfundsfag ved Københavns Universitet. Morten Sabroe fik sin prosadebut med Retten til at blomstre i 1975 og har siden udgivet op til flere artikelsamlinger i bogform, ligesom hans forfatterskab også omfatter flere romaner fra 70'erne og 80'erne. Han fik dog for alvor et stort gennembrud med sin kritikerroste roman Sidste tog (1996), men fik sit helt store folkelige gennembrud med romanerne Du som er i himlen (2007) og Fader vor (2011). Siden har han publiceret op til flere romaner, deriblandt Drengen der løb med Gud (2015), Love Me Do (2017), 32 cm (2018), Mit halve hjerte, mit hele liv (2018), samt Der var engang en familie (2021). Morten Sabroe led af den livstruende sygdom kronisk hjertesvigt og tilbragte sin sidste tid i sit hjem i Hundested med sin hustru, journalisten Do Windfeld Sabroe.

Derfor skriver jeg:

»Jeg tror ikke, man kan bruge skriften til at løse sine egne konflikter. Jeg ville ikke kunne skrive sådan en roman uden at have en stor distance til stoffet. Jeg er ikke sådan en, der bearbejder tingene terapeutisk. Jeg lever angsten, rædslen og ensomheden igennem. Da jeg satte mig ned og skrev, var jeg færdig med at gennemleve de begivenheder, bogen beskriver. Men som litterært stof var jeg åbenbart slet ikke færdig med det. At skrive gik overraskende hurtigt.«

Morten Sabroe (Citat fra interview i Politiken, 2002).

Udvalgte litteraturpriser:

1998. Borgens Jubilæumslegat

2000: Drassows Legat

Udvalgt bibliografi:

2013: Libido (roman)

2015: Drengen der løb med Gud (roman)

2017: Love Me Do (roman)

2018: Mit halve hjerte, mit hele liv (roman)

2021: Der var engang en familie (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Menneskets ubeslutsomhed (2000).

Anmeldelse af romanen Den spanske gæst.

Af Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad.

»»»

Dans, nerver, dans! (2002).

Anmeldelse af romanen Den niende kreds.

Af Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad.

»»»

Forbandede kærlighed (2006).

Anmeldelse af romanen Evig troskab.

Af Martin Krogh Andersen, Berlingske.

»»»

Mor er den værste i verden (2007).

Anmeldelse af romanen Du som er i himlen.

Af Mads Kastrup, Berlingske.

»»»

Når hævnen driver værket (2010).

Anmeldelse af romanen Det 13. spil.

Af Lars Handesten, Kristeligt Dagblad.

»»»

Sabroe sprutter spermatisk (2013).

Anmeldelse af romanen Libido.

Af Anne Sophia Hermansen, Berlingske.

»»»

Virkelighed og normalitet smelter sammen (2015).

Anmeldelse af romanen Drengen der løb med Gud.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

»»»

Elsk mig Do(g) (2017).

Anmeldelse af romanen Love Me Do.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

»»»

Irriterende smarte og gribende Morten Sabroe (2018).

Anmeldelse af romanen Mit halve hjerte, mit hele liv.

Af Kristin Vego, Information.

»»»

Morten Sabroe har skrevet en rørende, sjov og forsonlig roman om sig selv og sit ophav (2021).

Anmeldelse af romanen Der var engang en familie.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

Interview med forfatteren om romanen Den niende kreds.

Interview fra Politiken (2002). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Du som er i himlen.

Interview uploadet af Litteratursiden (2008).[klik her]

»»»

Interview med forfatteren om læseslyst.

Interview fra Information (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Det 13. spil.

Interview fra Politiken (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Drengen der løb med Gud.

Interview fra Information (2015). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen 32 cm.

Interview fra Berlingske (2018). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Mit halve hjerte, mit hele liv.

Interview fra Berlingske (2018). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Der var engang en familie.

Interview fra Berlingske (2021). [klik her]

»Det er muligt, at Morten Sabroe ville have labbet alle de roser i sig, der er regnet ned over ham i det sociale medieunivers ved meldingen om hans alt for tidlige død på hans 76-års fødselsdag mandag morgen. Men han ville ikke have ladet sig mærke med glæden ved beundrernes unisone lovprisninger, højst havde han kvitteret med den selvironiske sarkasme, der var den genkendelige del af hans litterære vandmærke. Men formentlig i det stille have tænkt, at virakken var velfortjent efter mere end en snes romaner, essaysamlinger og en lang karriere som både fornyer og opfinder af den lokale litterære journalistik.«


Lasse Ellegaard (Citat fra nekrolog i Information, 2023).

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.01.2024.


Copyright © 2022