Eva Tind

Om forfatteren

Foto: Les Kaner

(1974)

Forfatterdebut: 2009 (Do)

Med sin poetiske og ikke mindst legende skrivestil har Eva Tind uden tvivl sin helt egen unikke stemme i dansk litteratur. Hun kom til verden som barn af en sydkoreansk mor og en nordkoreansk far i den sydkoreanske havneby Pusan. Som blot etårig blev hun adopteret af en dansk familie og voksede op i stationsbyen Låsby mellem Silkeborg og Aarhus. Som 18-årig flyttede hun til København, hvorfra hun i midten af 1990'erne indledte studier ved Kunstakademiets Arkitektskole. Efter afsluttet kandidateksamen fortsatte hun med en ph.d. og fik i 2005 sin debut som billedkunstner ved Charlottenborgs Forårsudstilling. Hun fik sin debut i bogform med Do i 2009, en digtudgivelse om oprindelse og identitet, der i et poetisk samsurium af lyrik, kortprosa, dokumentarisk stof og billeder tegner et kort over en indre og ydre verden delt i to. Siden har hun foruden digtsamlingerne Eva+Adolf (2011) og Objet Fabrique (2013), blandt andet publiceret romanerne Rosenvej (2012), Han (2014), Ophav (2019), Kvinden der samlede verden (2021), Citronbjerget (2023) og Min Kim (2024), samt biografien Astas skygge (2016), en filosofisk biografi om filmstjernen Asta Nielsen. Blandt hendes store kilder til inspiration er den koreansk-amerikanske forfatter Theresa Hak Kyung Cha, den amerikanske forfatter og lyriker Sylvia Plath og ikke mindst den japansk-amerikanske multikunstner Yoko Ono. I 2010 blev Eva Tind tildelt Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik uddelt af Det Danske Akademi og modtog i 2015 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun har desuden modtaget legatophold fra San Cataldo og Klitgaarden, samt modtaget støtte fra blandt andet Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Dansk Forfatterforening. Privat er Eva Tind bosat i den ydre del af Vesterbro i København med sin mand og hendes tre børn.

Derfor skriver jeg:

»Min biologiske fars død gjorde, at der blev åbnet op for nogle gamle spørgsmål i forhold til mit koreanske ophav. Jeg har tidligere prøvet at skrive om det, men ofte blev det for stort og for følelsesladet for mig. Jeg kunne ikke genkende mig selv i det, jeg skrev. Men tabet af min far i Korea tvang mig ind i en tid, hvor jeg måtte give slip på strukturerne. Det betød, at det kreative rum blev frit. Pludselig kunne jeg skrive om det, fordi alting måtte være der. Tingene behøvede ikke at hænge sammen. Jeg skrev bare.«

Eva Tind (Citat fra interview i Information, 2009).