Dorthe Nors

Om forfatteren

Foto: Agnete Schlichtkrull

(1970)

Forfatterdebut: 2001 (Soul)

Dorthe Nors er kendt for sin eksistentielle og ikke mindst minimalistiske skrivestil. Hun kom til verden i Herning i 1970, men er opvokset i en kreativ bybondefamilie i det lille landsogn Sinding-Ørre nordvest for byen. Efter sin studentereksamen i sidst 80’erne flyttede hun til Aarhus for at indlede studier i dansk ved Aarhus Universitet. I midten af 80’erne studerede hun en kort periode religionsvidenskab, inden hun valgte at studere kunsthistorie og blev sidst i 90’erne uddannet cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie. Hendes debut i bogform kom med romanen Soul i 2001. Herefter fulgte romanerne Stormesteren (2003) og Ann Lie (2005). Siden har hun publiceret kortromanen Dage (2010), romanerne Minna mangler et øvelokale (2013) og Spejl, skulder, blink (2016), novellesamlingerne Kantslag (2008) og Kort over Canada (2018), samt essaysamlingen En linje i verden (2021). En del af hendes noveller er blevet udgivet i USA med stor succes og i september 2013 blev novellen Hejren antaget og udgivet i The New Yorker, som det første stykke kortfiktion af en dansker nogensinde. Dorthe Nors er optaget af amerikansk litteratur og er af New York Times blevet sammenlignet med den store amerikanske novellemester Lorrie Moore. Hun er desuden begejstret for store svenske forfattere og kunstnere som Kerstin Ekman, Selma Lagerlöf og Ingmar Bergman. Ved siden af sit forfattervirke har hun arbejdet som freelanceskribent, undervist i blandt andet litteratur og skrivning og har endvidere oversat svensk og norsk litteratur til dansk. Efter at have tilbragt op til flere år i København, er Dorthe Nors vendt tilbage til sit barndomsland og bor nu i den lille landsby Vedersø ved Vesterhavet.

Derfor skriver jeg:

»Mine noveller er ren fiktion. Jeg skriver jo ikke journalistik. Men i novellen ’Solens hunde’ viser jeg også, at alt er materiale. Hver situation, jeg oplever, er en potentiel tekst. Og det er blevet værre med årene. Jeg tænker hele tiden over, om der er noget, jeg kan bruge. Måske sidder jeg i et tog og hører en replik, som jeg synes var bizart sagt. Eller måske skriver jeg om noget, jeg selv tumler med. Novellerne er ikke direkte biografiske, men hvis man ikke donerer noget af sig selv i en tekst, dør den.«

Dorthe Nors (Citat fra interview i Kristeligt Dagblad, 2018).