Katrine Grünfeld

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1968)

Forfatterdebut: 2008 (Mindre pletter)

Med sine korte og ikke mindst eksplosive socialrealistiske samlivsromaner har Katrine Grünfeld uden tvivl manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i nyere dansk prosa. Hun kom til verden i Aarhus, hvorfra hun i 70’erne og 80’erne voksede op i et socialistisk hjem og siden blev samfundssproglig student fra Marselisborg Gymnasium. Efter gymnasiet gik turen til USA, hvor hun netop tilbragte nogle år i San Francisco. Herefter valgte hun at flytte til København for at indlede studier ved Roskilde Universitet. Her blev hun uddannet cand.mag. i litteratur og psykologi sidst i 90'erne og arbejdede herefter som erhvervspsykolog, inden hun for alvor sprang ud som forfatter. Hendes debut i bogform kom med romanen Mindre pletter i 2008. Herefter fulgte romanerne Sommerferie (2010) og Et hjem i mørke (2012). Siden har hun publiceret romanerne Stormskader (2015) og Værelse samlet af kvinder (2021). Ved siden af sit forfattervirke er hun daglig leder af Salon Valerie Galner på Vesterbro sammen med billedkunstneren og filmskaberen Sidse Carstens. Herudover er hun desuden medlem af Pen, Dansk Forfatterforening, sidder i bestyrelsen for Poul og Karen M. Engell´s Fond, i styregruppen for Den Litterære Institution (DLI), samt medlem af kunstnergruppen POLAK. Derudover er hun blevet tildelt legatophold fra San Cataldo og Klitgaarden, samt støtte fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Privat er Katrine Grünfeld bosat på Vesterbro i København og er mor til to teenagere.

Derfor skriver jeg:

Da jeg gik i 2. kl. skrev jeg en lille bog, der hed "Den sorte negl". Den handlede om en pige, som var meget bange. I sær om natten i drømme. Den lille pige (som jo nok var forfatteren), besluttede sig til at bekæmpe angsten og gik i rette med den uhygge hun mødte i drømmene. Jeg har desværre mistet bogen, men forsiden var meget uhyggelig. En bloddryppende finger med en lang, glinsende, sort negl. Jeg har aldrig truffet en beslutning om at være forfatter, det har nok i højere grad handlet om at komme til et punkt, hvor jeg turde vise andre mine ting. Og så kaldte de mig forfatter. Og nu er jeg så forfatter på fuld tid.

Jeg kangodt lide at skrive på en nysgerrighed. Det interesserer mig at undersøge hvilke afkroge et menneske kommer ud i når det styres af f.eks. mindreværd, længsel, afstumpethed eller hysterisk glæde. Når almene menneskelige følelser bliver blæst lidt op, vrænget ud af proportioner sker der ofte "morsomme" ting - tragisk/komisk kan man sige.

For migføles det mærkeligt ikke at skrive. Så måske har jeg det på samme måde som mange andre, der siger, at de ikke kan lade være. Jeg har altid haft et behov for at udtrykke mig skriftligt. Måske i starten som en form for ventil i en masse dagbøger. Så begyndte jeg at skrive små digte og korte historier. Det har taget mig mange år, at få mine tekster op af skuffen og vise dem til nogen. Jeg skriver nok også for bedre at kunne rumme verdenen - nogle gange er der bare for meget verden. Og alt for mange ord, der flyver rundt i luften. Så er det godt at få deres betydning ned på papir. Jeg skriver altid. Jeg går ingen steder uden min lille sorte notesbog.

Katrine Grünfeld, marts 2013.