Claus Høxbroe

Om forfatteren

Foto: Morten Lundrup

(1980)

Forfatterdebut: 2006 (Hylet fra gaden)

Med sin helt store dedikation til den jazzede og rytmiske poesi-genre har beatpoeten og performeren Claus Høxbroe inden for kun ganske kort tid markeret sig som én af de mest markante skikkelser i nyere dansk lyrik og genren spoken word. Han er født og opvokset i forstadsbyen Herlev, men har boet i København det meste af sit liv, en by som han fortsat beundrer og gennem hele sit forfatterskab har udforsket. Claus Høxbroe fik sin debut i bogform med digtsamlingen Hylet fra gaden i 2006 og har siden publiceret langt mere end et dusin digtsamlinger, heriblandt Tilpas utilpasset (2008), Helt igennem gennemtjekket (2010), Hvor kraverne vendes (2012), Duerne lurer fra oven (2014), Til døden skiller mig ad (2016), Kongens København (2017), Morgenen arbejder på en ny sol (2018), Sorte pletter på himlens linse (2020), Smertens leje (2020), Alt hvad vi har er minder (2021), Bærer dagene som kister (2022), Flanør (2022), samt I spejlet bor en voksen mands ansigt (2024). Herudover har han udgivet op til flere spoken word-albums med navne som blandt andre Jan Kaspersen, Stik Op, Oscar Gilbert, Fuzzy og Umpff, samt leveret langt over 2.500 shows, blandt andet i Norge, Sverige, Finland, England og på Færøerne. Ved siden af sit poetiske virke har han leveret utallige bidrag til aviser, tidsskrifter og magasiner og underviser i kreativ skrivning, blandt andet sammen med rapperen Stik Op Jakob. Blandt sine helt store litterære forbilleder og ikke mindst kilder til inspiration er store amerikanske beatforfattere som William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Claus Høxbroe blev tildelt Dan Turéll-prisen i 2011 og modtog Publikumsprisen i 2005 ved Poesiens Dag og blev desuden optaget i det celebre selskab ‘Grøftens Poeter’ i 2023. Han har samtidig optaget af storbylivet i København, hvor han bor og har desuden en stor passion for udstoppede dyr, kunst og antikke møbler, og holder af god rom, cigarer samt ikke mindst jazzmusik.

Derfor skriver jeg:

Skriften for mig er ikke et skriveværelse man går ind i engang imellem, det er hele huset, fundamentet, skriften skal flyde konstant og har gjort det lige siden jeg som barn lånte min fars skrivemaskine og hakkede de første ord på papir. Skriften er en naturlig del af mig, et alfabetets kamera der via dygtiggørelse og faglig stolthed fanger billeder, stemninger, følelser og omsætter dem til digte. Den er oprigtig og ærlig, der skrives kun om ting jeg selv har oplevet, set, hørt, følt, tænkt og mærket. Jeg stiller mig selv til rådighed for skriften, dyrket den levede skrift, om det er at flytte, være hjemløs, bo på hoteller eller rejse, jeg bruger mig selv for at åbne oplevelser op, lader dem rende igennem mig og placerer dem på papir. Fra de større ting som politiske strømninger, samfundet, byens ændringer til de helt små nære ting som en øl for meget, glæden ved en god cigar, en tur på væddeløbsbanen eller et brud med en kæreste.

Claus Høxbroe, januar 2020.