Asta Oliva Nordenhof

Om forfatteren

Foto: Albert Madsen

(1988)

Forfatterdebut: 2011 (Et ansigt til Emily)

Med sit originale og nyskabende sprog har Asta Olivia Nordenhof uden tvivl allerede markeret sig som én af de mest markante stemmer i nyere dansk prosa. Hendes stil er utraditionel men konsekvent, idet hun hverken bruger versaler og titler i sine digte, ligesom der heller ikke er nogen fast rytme eller system. Som barn voksede hun op i det indre København under socialt belastede forhold, med blandt andet misbrug og vold i familien. I 2009 blev hun optaget på Forfatterskolen i København, hvorfra hun dimitterede i 2011. Allerede samme år fik hun sin prosadebut med sin meget eksperimenterende og ikke mindst kritikerroste roman Et ansigt til Emily, for hvilken netop blev tildelt Munch-Christensens Kulturlegat. I 2010 oprettede hun bloggen jegheddermitnavnmedversaler, der fungerede som en blanding af dagbog og debatterende tekster og som platform for nye digte og tekstbidder. Herefter fulgte digtsamlingen det nemme og det ensomme i 2013, der sammen med hendes blog indbragte hende Montanas Litteraturpris. Efter lang tids skrivepause udkom hun med romanen Penge på lommen i 2020, første del af en septologi om den fatale mordbrand på M/S Scandinavian Star, der blev fulgt af Djævlebogen i 2023. Blandt sine helt store kilder til inspiration er den østrigske performancekunstner Valie Export, den amerikanske rapper, sangskriver og musikproducer Eminem, samt ikke mindst den danske sanger, tekstforfatter og kvindekampsikon Trille. Foruden sit forfattervirke har Asta Olivia Nordenhof siden 2015 fungeret som fast underviser ved Forfatterskolen i København og er desuden medlem af arrangør- og udgivergruppen Initiativet Donna Wood.

Derfor skriver jeg:

»man skylder verden og hinanden at vende sig væk fra fiktionen og mod virkeligheden. det var det jeg tilstræbte, da jeg skrev min bog, fordi jeg opdagede at virkeligheden, modsat den fængslende fiktion, er helt vildt progressiv […] man kan jo bare gå i gang med de drabeligste fiktioner såsom penge, race, køn. som sådan, som et modværge mod fiktionen der fjerner os fra hinanden, ønsker jeg at litteraturen kan være trøst og mulig for dem der bliver jaget, og skældud til dem der har interesse i at jage og fængsle andre. og derfor ønsker jeg også at den skal være til stede så meget som muligt. synlig som et muligt sted at gå hen, for dem der mangler steder at gå hen.«

Asta Olivia Nordenhof (Citat fra artikel i information, 2014).

Udvalgte litteraturpriser:

2013: Montanas Litteraturpris

2014: Klaus Rifbjergs Debutantpris

2015: F.P. Jacs Mindelegat

2020: P.O. Enquist-prisen

2020: EU’s Litteraturpris

Udvalgt bibliografi:

2011: Et ansigt til Emily (roman)

2013: det nemme og det ensomme (digte)

2020: Penge på lommen (roman)

2023: Djævlebogen (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

At give sin varme fra sig (2011).

Anmeldelse af romanen Et ansigt til Emily.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Hold da op, hvor de digte brænder igennem (2013).

Anmeldelse af digtsamlingen det nemme og det ensomme.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Skibskatastrofal perfektion (2020).

Anmeldelse af romanen Penge på lommen.

Af Lars Bukdahl, Weekendavisen.

»»»

I Asta Olivia Nordenhofs to'er Djævlebogen er det digtene, der er bogens hjerte (2023).

Anmeldelse af romanen Djævlebogen.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

Interview om digtsamlingen det nemme og det ensomme.

Interview fra Berlingske (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om ungdommens afslutning.

Interview fra Politiken (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om psykiartri og psykisk lidelse.

Interview fra Information (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Penge på lommen.

Interview fra Weekendavisen (2020). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.08.2023.


Copyright © 2022