Foto: Lisbeth Holten
(1960)
Forfatterdebut: 1975 (Tina og hestene)
Med sit helt originale og ikke mindst alsidige forfatterskab har Lene Kaaberbøl uden tvivl allerede manifesteret sig som én af nyere tids helt store skikkelser i dansk litteratur. Hun kom til verden i 1960 på Rigshospitalet i København, men er vokset op i Malling lidt syd for Aarhus. Som blot attenårig stiftede hun bekendtskab med fantasygenren i form af Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet, og lige siden har hendes hjerte banket for eventyr og drageblod. Efter sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole fulgte studier ved Aarhus Universitet, hvorfra hun i 1985 blev uddannet cand.mag. i engelsk og dramaturgi. Inden hun i 2002 tog den endelige beslutning om at arbejde som fuldtidsforfatter, fungerede hun blandt andet som gymnasielærer, mens hun skrev i sine ferier og fridage. Hendes debut i bogform fik hun i en alder af kun femten år med bogen Tina og hestene i 1975, men fik dog for alvor sit helt store litterære gennembrud som forfatter, såvel nationalt som internationalt, femogtyve år efter med fantasyserien Skammerens datter, der er udkommet i over 25 lande og solgt i mere end en halv million eksemplarer. Med krimiromanen Drengen i kufferten indledte hun i 2008 et samarbejde med forfatterkollegaen Agnete Friis, med hvem hun siden har publiceret romanerne Et stille umærkeligt drab (2010), Nattergalens død (2011), samt Den betænksomme morder (2013). Parallelt med sit forfattervirke er Lene Kaaberbøl desuden medejer af forlaget Phabel. Som voksen har boet i København og en kort periode i Charlottenlund, inden hun flyttede tilbage til Østjylland for at bo på en nedlagt vandmølle i Beder syd for Aarhus. I dag er hun bosat på klippeøen Sark i den Engelske Kanal.
Derfor skriver jeg:
»På en måde har jeg altid vidst, at jeg skulle fortælle historier. Jeg fik også udgivet min første bog, allerede før jeg nåede at drømme om at blive forfatter. Men hjemmefra er jeg opdraget til, at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Derfor vidste jeg også, at jeg skulle have en uddannelse og et borgerligt erhverv ved siden af.«
Lene Kaaberbøl (Citat fra interview i Politiken, 2010).
Udvalgte litteraturpriser:
2003: Børnebibliotekarernes Kulturpris
2003: BMF's børnebogspris
2009: Harald Mogensen Prisen
2012: Orla-prisen
2015: Blixenprisen
Udvalgt bibliografi:
2008: Drengen i kufferten (roman)
2010: Kadaverdoktoren (roman)
2010: Et stille umærkeligt drab (roman)
2011: Nattergalens død (roman)
2013: Det levende kød (roman)
Girlpower (2006).
Anmeldelse af romanen Skyggeporten.
Af Kari Sønsthagen, Berlingske.
»»»
Fint nyt par (2008).
Anmeldelse af romanen Drengen i kufferten.
Af Mette Højbjerg, Information.
»»»
Fars pige (2010).
Anmeldelse af romanen Kadaverdoktoren.
Af Mette Strømfeldt, Berlingske.
»»»
Pertentlig spænding (2010).
Anmeldelse af romanen Et stille umærkeligt drab.
Af Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet.
»»»
Rædselskabinet for feminister (2013).
Anmeldelse af romanen Det levende kød.
Af Iben Albinus Sabroe, information.
Interview med forfatteren om fantasygenren.
Interview fra Berlingske (2005). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om ungdomsromanen Skyggeporten.
Interview fra Berlingske (2006). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Drengen i kufferten.
Interview fra Berlingske (2008). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Kadaverdoktoren.
Interview fra Litteratursiden (2010). [klik her]
»»»
Interview med forfatterenom krimi-makkerskab.
Interview fra Berlingske (2014). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af filmatiseringen af Skammerens datter.
Interview fra Berlingske (2015). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af filmatiseringen af Vildheks.
Interview fra eReolen (2018). [klik her]
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2022.
Copyright © 2022