Peter Laugesen

Om forfatteren

Foto: Simon Knudsen

(1942)

Forfatterdebut: 1967 (Landskab)

Peter Laugesen er kendt for sin eksperimenterende og improviserende poesi. Med mere end et halvt hundrede digtsamlinger bag sig er han uden tvivl samtidig én af vor tids mest markante poetiske stemmer i dansk litteratur. Han kom til verden i 1942 i København, men er vokset op i stationsbyen Odder uden for Aarhus. Efter sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole flakkede han omkring i Europa og var blandt andet kortvarigt medlem i den skandinaviske sektion af kunstnergruppen Situationistisk Internationale. Peter Laugesen er uddannet typograf, men har skrevet lige siden han var helt ganske ung og fik allerede sin lyriske debut i 1962 som blot 20-årig i tidsskriftet Hvedekorn. Siden sin debut i bogform i 1967 med digtudgivelsen Landskab har han et betragteligt antal udgivelser bag sig af fortrinsvis egentlige digtsamlinger. Senest har han blandt andet udgivet digtsamlingerne Yak og Yeti - Blues for Chenga (2012), Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej (2014), Brev til en maler (2016), Traveling (2017), Aftenblade (2019), Vadehave (2020), samt Det ligger på mit hjerte (2023). Blandt sine helt store litterære forbilleder og ikke mindst kilder til inspiration er 1950'ernes store amerikanske beatdigtere som William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Peter Laugesen har modtaget stor anerkendelse gennem sin lange forfatterkarriere. I 1985 modtog han Beatrice Prisen og blev i 1992 tildelt Det Danske Akademis Store Pris og har siden 1997 fungeret som medlem af Det Danske Akademi. Ud over sit med tiden meget omfattende forfatterskab har han desuden skrevet dramatiske stykker, kunstkritik og har ligeledes medvirket til flere musikudgivelser i samarbejde med forskellige bands og musikere. Privat er Peter Laugesen bosat i forstadsbyen Brabrand vest for Aarhus med sin hustru Inga From Rasmussen, og er far til forfatteren og billedkunstneren Gerd Laugesen.

Derfor skriver jeg:

»Det begyndte vel for alvor i gymnasiet, da jeg var 16-17 år. Jeg begyndte ret hurtigt at skrive noget, der var anderledes, og de første seks-syv år var det umuligt at få noget trykt. På det tidspunkt skulle det ligne den danske modernisme, Rifbjerg, Sonne, men jeg var mere amerikansk inspireret, beatnik-litteraturen, Ginsberg, Kerouac, jazzmusik, Elvis Presley, som vi var vokset op med.«

Peter Laugesen (Citat: Inspirationen er en mumlende idiot, 1996).