Merete Pryds Helle

Om forfatteren

Foto: Thomas A.

(1965)

Forfatterdebut: 1990 (Imod en anden ro)

Med sin fabulerende og ikke mindst meget eksperimenterende prosa har Merete Pryds Helle uden tvivl markeret sig som en helt unik stemme i nyere dansk litteratur. Hun kom til verden i forstadsbyen Charlottenlund, hvor hun i midten af 1960'erne voksede op i et parcelhuskvarter sammen med sin storesøster, Jannie. Som ung tog hun i 1985 Hf-eksamen fra Nørrevold Gymnasium, inden hun blev optaget som elev på Forfatterskolen, hvorfra hun dimitterede i 1990. Merete Pryds Helle debuterede med novellesamlingen Imod en anden ro i 1990, som hun skrev mens hun gik på Forfatterskolen. Herefter fulgte romanerne Vandpest (1993) og Men jorden står til evig tid (1996), inden hun fik sit helt store gennembrud med romanen Fiske i livets flod (2000). Siden fulgte op til flere meget kritikerroste romaner og novellesamlinger, heriblandt romanen Hej Menneske (2009), samt den selvbiografiske roman Kære Mai (2012). Blandt hendes seneste udgivelser er romanerne Folkets skønhed (2016), Vi kunne alt (2018), samt Det vågne hjerte (2022). Ud over prosa for voksne har hun desuden udgivet op til flere børnebøger, heraf blandt andet billedromanen Min øjesten (2019). Merete Pryds Helle har gennem sit forfatterskab blandt andet eksperimenteret med digital litteratur, og har udviklet helt nye genrer som sms- iPad- og kalender-romaner. Parallelt med sit store forfattervirke har hun undervist ved Forfatterskolen og har holdt kurser for skoleelever i digital litteratur. Hun har desuden fungeret som assistent ved adskillige universiteter i Italien, hvor hun boede i en lang periode med sin tidligere mand, lyrikeren Morten Søndergaard. Derudover har hun deltaget i kurser i nærorientalsk arkæologi på Københavns Universitet, hvorfra hun i midten af 1990'erne tog en bachelor i litteraturvidenskab med middelalderen og renæssancen som speciale. Privat er Merete Pryds Helle bosat i den centrale del af København med sin nye mand, Omid Khodabakhshi.

Derfor skriver jeg:

Ind imellem har jeg andre ting at gøre; der skal laves bogholderi, jeg samarbejder med programmører til mine apps, skriver artikler og holder foredrag. Ind imellem tænker jeg; det arbejde samler jeg, så jeg ikke skal lave andet i en uge eller to, og så kan jeg skrive tæt i et længere forløb. Jeg har også prøvet at holde ferie, i år holdt jeg 17 dages ferie, hvor jeg ikke skulle arbejde og heller ikke skrive. Og hvad sker der så? På ferien står jeg i kø til Forum Romanum, jeg er alene fordi min mand sidder fast i en lufthavn, køen er langsomt, sveden triller ned ad min ryg; og jeg ser pludselig hele skelettet til min nye bog. Den åbner sig klart og tydeligt i min bevidsthed, lige der i køen. Måske fordi jeg holdt en tiltrængt ferie; men skrivehjernen arbejder rigtigt godt der. Hvis jeg så ikke skriver, men laver alle de praktiske ting, begynder den at kalde. Jeg får lange voldsomt detaljerede, påtrængende drømme, som jeg nærmest ikke kan vågne op af igen; det er som om denne drømmeverden vil trække mig ind i sig og sluge mig. Der er kun en ting at gør for ikke at blive slugt; at begynde at skrive. Så falder mit indre til ro, og jeg bliver glad; omend lidt fjern. Vi sidder ved morgenbordet, min mand og jeg, og pludselig spørger han: Hvad tænker du på? Det går op for mig, at jeg har siddet og spist min yoghurt og muesli mens jeg byggede det kapitel, jeg skulle skrive den dag, i hovedet." Jeg skriver," siger jeg, og så smiler han, heldigvis kærligt, og går på arbejde, så jeg kan komme i gang; og når han kommer hjem og jeg har skrevet mine cirka otte sider, er jeg ikke bare glad, men også nærværende, og kan sove med helt almindelige drømme.

Merete Pryds Helle, september 2016.