Malene Ravn

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1971)

Forfatterdebut: 2014 (Det eneste rigtige)

Med sit intense og ikke mindst meget raffineret sprog har Malene Ravn allerede manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i dansk prosa. Hun er født og opvokset i Virum nord for København og er uddannet cand.mag. i dansk, retorik og sprogpsykologi fra Københavns Universitet med speciale i kreative processer. Hendes debut i bogform kom med romanen Det eneste rigtige i 2014, efterfulgt af den meget kritikerroste roman Mia i 2016. I 2018 udkom hun med romanen I dine øjne, en stor og ikke mindst hjertegribende beretning om en families liv gennem hundrede år i Danmark. I 2020 fulgte Hvor lyset er, en historisk roman om billedkunstneren Carl Fischers dramatiske og turbulente liv, der i oktober 2023 blev fulgt op af Den virkelige verden, en roman inspireret af LSD-forsøgene i kælderen under Frederiksberg Hospital i 1960'erne. Malene Ravn har desuden en fortid i radio- og tv-branchen og har i flere år fungeret som freelancejournalist. Fra 2011 frem til 2013 skrev hun den faste spalte Ord i Politiken. I 2011 var hun desuden med til at arrangere konceptet Guerilladigte, hvor hun netop i samarbejde med 150 kendte og ukendte danske digtere publicerede digte som annoncer og dermed gjorde Den Blå Avis til én stor digtudgivelse. I 2016 udkom hun i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer med bogen Gadens stemmer : her kommer skravlet som rejser sig op, seks autentiske livsberetninger fortalt af gadens folk. Blandt hendes litterære forbilleder og kilder til inspiration er ikoniske forfattere som Ida Jessen, Peter Laugesen, Linn Ullmann, Siri Hustvedt, Lydia Davis og Marguerite Duras. Privat er Malene Ravn bosat på Frederiksberg med sin mand Berthel, samt mor til to udeboende børn.

Derfor skriver jeg:

Hmm, du spørger til min motivation, hvad der holder den oppe. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, for, ja, den holder sig selv oppe, lader det til. Jeg har behov for at skrive. Jeg skriver også, når jeg ikke skriver, det tror jeg de fleste forfattere gør: arbejder hele tiden. Godt, at man kan lide sit job.

Arbejdet og teksten er på sin vis det samme: Det vælger sig selv. Jeg beslutter ikke som sådan, hvad og hvordan jeg vil skrive, man kan skrive det, man kan, og ikke så forfærdelig meget andet. Og så kan man gøre det så godt som overhovedet muligt. Strenge sig an.

Hvorfor skriver jeg? Fordi jeg får lov, er vel svaret. Jeg betragter det som en næsten utrolig lykke, at jeg kan få lov til at bruge al min tid på at skrive, jeg kan ikke komme i tanker om noget jeg hellere vil. Bevares, det føles vigtigt at skrive (eksistens, præstation, nye erkendelser, man føler sig som en gave til menneskeheden i sine bedste øjeblikke), men det er vel ret indadvendt, ”udbyttet”: følelsen af nærvær, mening, fylde, overensstemmelse. Når man så udkommer, fordobles nærværet, meningsfuldheden osv., fordi bogen møder læseren – det er en fantastisk fornemmelse. Når mødet går godt.

Malene Ravn, januar 2019.