Foto: Stine Heilman
(1978)
Forfatterdebut: 2011 (Den afrikanske jomfru)
Med sin helt formidable evne til at skildre kontroversielle politiske temaer som korruption og magtmisbrug i det internationale verdenssamfund har Helle Vincentz uden tvivl allerede vist sit store potentiale inden for thriller-genren. Hun kom til verden i 1978 og er opvokset syd for Slagelse, hvor hun i 1980'erne boede med sin familie på en landejendom, mellem de to landsbyer Bøgelunde og Sdr. Bjerge. Efter gymnasiet og en jordomrejse fulgte studier ved Syddansk Universitet, hvorfra hun blev uddannet journalist med speciale i international politik. Senere studerede hun ved Columbia University i New York, hvorfra hun siden tog en mastergrad i Human Rights. Herefter fungerede hun som projektleder hos A.P. Møller Mærsk i afdelingen for Corporate Social Responsibility og senere som freelancejournalist for blandt andet Jyllands-Posten og Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Hun har desuden fungeret som kommunikationsmedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke. Helle Vincentz fik sin thriller-debut med romanen Den afrikanske jomfru i 2011, der blev fulgt af romanen Den filippinske pirat i 2012. Siden har hun udgivet romanerne Nukaakas kabale (2013), Stjålne liv (2016), Søster min (2019) og senest Jorden under mig (2021). Blandt hendes helt store kilder til inspiration er den britiske forfatter John le Carré, den amerikanske forfatter og jurist John Grisham, den svenske krimiforfatter Åsa Larsson og ikke mindst den danske forfatter og journalist Leif Davidsen. Privat er Helle Vincentz bosat i Hareskovby nord for København med sin mand Henrik Vincentz og deres to drenge, Hugo og Albert.
Derfor skriver jeg:
Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg sagde engang i et interview, at jeg er afhængig af at skrive, og det er sandt. Jeg har altid skrevet - historier, dagbog, taler, hvad som helst – og kan ikke forestille mig et liv uden.
Min drivkraft er indignation. Jeg elsker at tage læserne med ind bag facaden i et udvalgt univers og vise råheden bag den polerede overflade. Det kan i virkeligheden være et hvilket som helst univers, men ender for mit vedkommende ofte i boldgaden erhvervslivets mørke sider, korruption og storpolitik. Jeg har en fortid hos A.P. Møller - Mærsk og har i mange år beskæftiget mig med oliebranchen og virksomheders sociale ansvar, så den erfaring trækker jeg på, når jeg skriver.
Det er vigtigt for mig, at læserne bliver suget ind i mine bøger og har svært ved at lægge dem fra sig, før sidste side er vendt. Jeg tænker mit forfatterskab som ’begavet, actionpræget underholdning’. Der skal ske noget, og bogen skal have et stærkt, fremadskridendeplot. Hvis folk siger ’for pokker, det var en spændende bog, og nu forstår jeg verden en lille smule bedre’, når de har læst en af mine bøger, så er jeg lykkelig! Jeg elsker selv at blive klogere, mens jeg bliver godt underholdt, og den begejstring vil jeg rigtig gerne give videre til mine læsere.
Helle Vincentz, maj 2013.
Udvalgt bibliografi:
2012: Den filippinske pirat (roman)
2013: Nukaakas kabale (roman)
2016: Stjålne liv (roman)
2019: Søster min (roman)
2021: Jorden under mig (roman)
Carré-lignende krimidebut kikser persontegningen (2011).
Anmeldelse af romanen Den afrikanske jomfru.
Af Sophie Engberg Sonne, Politiken.
»»»
Døde børn og paniske pirater (2012).
Anmeldelse af romanen Den filippinske pirat.
Af Merete Reinholdt, Berlingske.
»»»
Kampen om Grønlands råstoffer (2013).
Anmeldelse af romanen Nukaakas kabale.
Af Tonny Vorm, Information.
»»»
Her er Helle Vincentz´ hidtil bedste (2016).
Anmeldelse af romanen Stjålne liv.
Af Merete Reinholdt, Berlingske.
»»»
Hvem manipulerer med forskningsresultaterne? (2019).
Anmeldelse af romanen Søster min.
Af Henrik Tjalve,Fyens Stiftstidende.
»»»
Hjerteskærende historie ... en stærk og ærlig erindringsroman (2021).
Anmeldelse af romanen Jorden under mig.
Af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
Interview med forfatteren om romanen Den afrikanske jomfru.
Interview uploadet af Bogtube (2011). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Den filippinske pirat.
Interview uploadet af Rosinante&Co (2012). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af romanen Nukaakas kabale.
Interview fra bogbloggen Vild Med Krimi (2013). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af romanen Stjålne liv.
Interview fra KulturXpressen (2016). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Jorden under mig.
Interview fra Berlingske (2021). [klik her]
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2022.
Copyright © 2022