Pia Tafdrup

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1952)

Forfatterdebut: 1981 (Når der går hul på en engel)

Med sit syngende og ikke mindst sanselige sprog har Pia Tafdrup uden tvivl manifesteret sig som en af nyere tids mest originale lyriske stemmer i dansk litteratur. Hun kom til verden i 1952 i København, men er siden vokset op i landlige omgivelser i Nordsjælland, først på Endrupgård ved Esrum Sø og senere på Rosendal mellem Skibstrup og Saunte. Hun gik på Hellebæk Skole og blev i 1971 student fra Helsingør Gymnasium. Herefter fulgte studier ved Københavns Universitet, hvorfra hun i 1977 blev cand.mag. i dansk og idræt. Hendes debut i bogform kom med digtsamlingen Når der går hul på en engel i 1981, men fik allerede sin lyriske debut i 1980 i tidsskriftet Chancen. Siden har hun publiceret talrige lyriske samlinger, heriblandt Hvid feber (1986), Sekundernes bro (1988), Krystalskoven (1992), samt Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs heste (2006), Trækfuglens kompas (2010), Salamandersol (2012), der netop tilsammen udgør Salamanderkvartetten. Foruden Smagen af stål (2014), Lugten af sne (2016), Synet af lys (2018), Lyden af skyer (2020) og Berøringen af hud (2022), der tilsammen udgør en serie af digte om de fem sanser. Udover sit lyriske forfatterskab har hun udgivet poetikken Over vandet går jeg (1991), romanerne Hengivelsen (2004) og Stjerne uden land (2008), samt skuespillene Døden i bjergene (1988) og Jorden er blå (1991). Derudover har hun oversat fra svensk og har redigeret to antologier om ny dansk lyrik. Blandt sine foretrukne kilder til inspiration er den tyske digter Rainer Maria Rilke, den rumænske digter Paul Celan, den svenske digter Gunnar Ekelöf og ikke mindst de danske digtere Inger Christensen og Per Højholt. Hun er desuden medlem af Det Danske Akademi og har med tiden modtaget op til flere priser, heriblandt Emil Aarestrup Medaljen (1996), Nordisk Råds Litteraturpris (1999), Søren Gyldendal Prisen (2005) og Svenska Akademiens Nordiska Pris (2006). Privat er Pia Tafdrup bosat på Østerbro i København med sin mand, professor Bo Hakon Jørgensen, med hvem hun har sønnerne Philip og Daniel.

Derfor skriver jeg:

   ... Om poesien gør nytte? Sådan bliver man som digter spurgt igen og igen. Ja, det gør den – hvad enten den udtrykker et mangfoldigt register af melankoli, passion eller viden. Den kan - når den er bedst - få os til at tænke og sanse anderledes, undertiden få os til at foretage bevidsthedsmæssige kvantespring. Det er da en begyndelse, hvis man er et menneske, der gerne VIL noget med sit liv.

  Meget kan være identitetsgivende: Slægten, sproget, geografien etc., men sandelig også den civilisation og kultur, vi er vokset op med – herunder udtryk og passager eller hele digte, der nagler os fast til os selv. Digtene udgør en del af den substans, vi er bygget op af i åndelig forstand.

   Poesi er den mest koncentrerede form for sprog, den mest sublime, mennesket har udviklet. Enkel og rummelig, undertiden næsten plastisk i sit billedsprog, som når Rilke skildrer panteren, der går rundt i sit trange bur ”som en dans af kraft omkring et punkt”.

   Der er mange muligheder i lyrikken: Man kan overholde respektindgydende faste former, opstille egne systemer eller skrive såkaldt frie vers, men fælles er en rytme, et åndedræt, der får os til at lytte anderledes opmærksomt. Et digt går mere end nogen anden litterær kunstart ind under huden, når det er mest vellykket. Der findes en energi i poesien, noget der akkumuleres – og derfor også afspejler ultimativ indlevelse. Et digt behøver ikke direkte at tematisere store samfundsspørgsmål, for i kondenceringen og udfoldelsen ligger et skjult engagement i verden. Sandheden kan digtet ikke påtage sig at udsige, den ligger i det æstetiske greb, den åndelige arkitektur. I tonen, stilen, sjælens signatur. Hvor mystikeren fornemmer, at ordene ikke slår til og derfor bliver tavs, fortsætter digteren sit ”passageværk” ved at artikulere det uartikulerede ...

   Ja, poesien kan meget: Være noget i sig selv, den udgør en særverden, en imagination, en visdom, der er skrevet frem – og den kan fungere som brændstof på vores vej videre frem – eller i meditative øjeblikke...

Pia Tafdrup

(Fra uddrag af tale i anledning af Klaus Rifbjergs debutantpris 2010, Det Danske Akademi).

Udvalgte litteraturpriser:

1986: Drachmannlegatet

1996: Emil Aarestrup Medaljen

1999: Nordisk Råds Litteraturpris

2005: Søren Gyldendal Prisen

2006: Det Svenske Akademis Nordiske Pris

Udvalgt bibliografi:

2010: Trækfuglens kompas (digte)

2012: Salamandersol (digte)

2016: Lugten af sne (digte)

2018: Synet af lys (digte)

2020: Lyden af skyer (digte)

Links om forfatteren:

Dansk Kvindebiografisk Leksikon om forfatteren. [klik her]

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Helligt er det ubegribelige (2000).

Anmeldelse af digtsamlingen Digte 1984-88.

Af Martin Larsen, Information.

»»»

Drømmen har rejst sig en Vaar i Paris (2002).

Anmeldelse af digtsamlingen Hvalerne i Paris.

Af Niels Lyngsø, Politiken.

»»»

Anmeldelse af romanen Hengivelsen.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Tarkovskijs heste.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Anmeldelse af romanen Stjerne uden land.

Af Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Trækfuglens kompas.

Af Thomas Bredsdorff, Politiken.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Salamandersol.

Af Lilian Munk Rösing, Politiken.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Smagen af stål.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Lugten af sne.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Synet af lys.

Af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Information.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Lyden af skyer.

Af Klaus Rothstein, Weekendavisen.

»»»

Anmeldelse af digtsamlingen Berøringen af hud.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

Interview med forfatteren om digtsamlingen Hvalerne i Paris.

Interview fra Information (2002). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Hengivelsen.

Interview fra Information (2004). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om nordisk kvindelitteratur.

Interview fra Berlingske (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om digtsamlingen Tarkovskijs heste.

Interview fra Information (2006). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Stjerne uden land.

Interview uploadet af Litteratursiden (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Trækfuglens kompas.

Interview fra Information (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Salamandersol.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om sit forhold til de sociale medier.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2015). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om barndommens spor.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2018). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Lyden af skyer.

Interview fra Weekendavisen (2020). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2022.