Christina Englund

Om forfatteren

Foto: Morten Holtum

(1974)

Forfatterdebut: 1992 (Uden egentlig at sove)

Med sit meget indlevende og poetiske sprog har Christina Englund uden tvivl manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i nyre dansk litteratur. Hendes prosa er ordknap og kredser om livet i familien og relationer mellem mennesker og problematiserer temaer som nærhed kontra ensomhed, samt fremmedgjorthed og angst, oftest i en tone med en snert af melankoli, dog ikke helt uden et strejf af humor. Christina Englund er født og opvokset på Frederiksberg og har boet i og omkring hovedstaden gennem det meste af sit liv. Som blot kun 17-årig debuterede hun med sin meget kritikerroste kortprosasamling Uden egentlig at sove i 1992, efterfulgt af romanen Itu i 1994. Siden har hun udgivet romanerne Rosa (1997), Løse ender (2002), På den sikre side (2004), Dør til et værelse (2008), Slugt (2021) og senest Den sidste sol (2021). Blandt hendes litterære forbilleder og ikke mindst kilder til inspiration er kanoniserede forfattere som Siri Hustved, Virginia Woolf og Inger Christensen. Hun har med tiden modtaget op til flere rejse- og arbejdslegater fra blandt andet Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, deriblandt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2012. Foruden sit forfattervirke er hun uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Hun underviser desuden i litteratur og kommunikation og har bidraget til forskellige antologier, samt skrevet artikler, digte og noveller til diverse tidsskrifter og aviser. Privat er Christina Englund bosat i den centrale del af Østerbro i København med hendes to børn.

Derfor skriver jeg:

»Jeg har aldrig skrevet om mig selv eller mit eget liv, men det er klart, at skriften ændrer sig. Jeg begyndte at skrive som barn, nærmest som en leg, og da jeg sendte de første 20 sider ind til Gyldendal havde jeg ikke tænkt over hverken målgruppe eller stil, eller hvad jeg egentlig ville med teksten. Måske forklarer det, hvorfor mine første tekster også stadig er noget af det bedste, jeg har skrevet. Der er en umiddelbarhed og en råhed i skriften, når man ikke har gjort sig for mange tanker om modtageren. Men selvfølgelig rummer den også en uskyld og naivitet. Som årene er gået, er jeg blevet mere og mere bevidst om al den fantastiske litteratur, der allerede eksisterer, og som man skriver sig op imod – og det store ansvar man har som forfatter.«

Christina Englund (Citat fra interview med Immigrant Art, 2016).