Foto: Iben Narsel
(1951)
Forfatterdebut: 1971 (Koncentrationer)
Med sin magiske poesi fyldt med sprudlende humor og sproglige fund har Marianne Larsen uden tvivl allerede markeret sig som en helt unikke stemme i nyere dansk lyrik. Hun kom til verden i Kalundborg og voksede op på en mindre landbrugsejendom i landsbyen Røsnæs sammen med hendes to brødre. Efter endt skolegang med en sproglig studentereksamen i 1970 fra Kalundborg Gymnasium, valgte hun at studere dansk og senere litteraturvidenskab og kinesisk ved Københavns Universitet. Marianne Larsen har skrevet lige siden hun var ganske ung og udkom allerede tilbage sidst i 60'erne med en kortprosatekst som netop blev trykt i tidsskriftet Hvedekorn. Hendes reelle debut som lyriker kom med digtsamlingen Koncentrationer i 1971, der blev fulgt op af flere store digtsamlinger fra 70'erne og 80'erne, heriblandt Fællessprog (1975), Det må siges enkelt (1976) og Hinandens kræfter (1980). Hun fik sin prosadebut med romanen Gæt hvem der elsker dig (1989), som blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodil, der siden blev efterfulgt af Fremmed lykke (1990) og Galleri Virkeligheden (1992). Med tiden har Marianne Larsen modtaget et utal af legater og priser for sit alsidige forfatterskab, deriblandt Otto Benzons Forfatterlegat, Emil Aarestrup Medaljen og Beatrice-Prisen og er desuden blevet tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Blandt hendes store kilder til inspiration er store prosaister som Lu Xun, Virginia Woolf, Franz Kafka, Marcel Proust, Jorge Luis Borges og Marguerite Duras, samt ikoniske digtere som Wislawa Szymborska, Tomas Tranströmer, Inger Christensen. Parallelt med sit forfattervirke har hun desuden af flere omgange samarbejdet med teatergrupper om dramatik og kabaret. Privat er Marianne Larsen bosat på Frederiksberg i den centrale del af København.
Derfor skriver jeg:
»Digtningen udgør for mig et frirum. Alle de informationer, vi fyldes med til daglig, lægger op til, at de skal læses på en bestemt måde og med et bestemt formål. Der eksisterer digtet på nogle andre betingelser. Digtet kræver, at man læser det for det, det er og med hele sig selv og sin egen historie. Digtet åbner op for andre muligheder at se verden og sig selv på.«
Marianne Larsen (Citat fra interview i Information, 2004).
Udvalgte litteraturpriser:
1980: Otto Benzons Forfatterlegat
1980: Morten Nielsens Mindelegat
1989: Beatrice-prisen
2012: Drachmannlegatet
2022: Det Danske Akademis Store Pris
Udvalgt bibliografi:
2006: Stjerne for en frafalden (digte)
2010: Hvis en morgen en hittevoksen (digte)
2012: Med skyer under fødderne (digte)
2015: Hændelser i stresset melankoli (digte)
2018: Sviml ud (digte)
Den store sang (2004).
Anmeldelse af digtsamlingen Par i disede haver.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Poesi og cost-benefit (2006).
Anmeldelse af digtsamlingen Stjerne for en frafalden.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Pænhedssprogets hykleriky (2008).
Anmeldelse af digtsamlingen Særskilte stillinger.
Af Erik Skyum-Nielsen, Information.
»»»
Alle veje fører til digtet (2010).
Anmeldelse af digtsamlingen Hvis en morgen en hittevoksen.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
’Dyr talte i datid. Himlen datede jorden’ (2012).
Anmeldelse af digtsamlingen Med skyer under fødderne.
Af Tue Andersen Nexø, Information.
»»»
Ingen nem vej til lykke (2014).
Anmeldelse af digtsamlingen Umulighedsportal - i ubestemt engangslys.
Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.
»»»
Her genfortrylles verden (2015).
Anmeldelse af digtsamlingen Hændelser i stresset melankoli.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Daggryssimulator i overstørrelse (2016).
Anmeldelse af digtsamlingen Og tiden i vild tilstand mod min hud.
Af Solveig Daugaard, Information.
»»»
Sviml ud med Marianne Larsens smukke, smukke digte (2018).
Anmeldelse af digtsamlingen Sviml ud.
Af Tue Andersen Nexø, Information.
Interview med forfatteren om sit forhold til poesi og sproget.
Interview fra Information (2004). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om Zen-digtning og kinesisk poesi.
Interview fra Jyllands-Posten (2005). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Den forelskede unge.
Interview uploadet af Litteratursiden (2008). [klik her]
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2023.
Copyright © 2022