Marianne Larsen

Om forfatteren

Foto: Iben Narsel

(1951)

Forfatterdebut: 1971 (Koncentrationer)

Med sin magiske poesi fyldt med sprudlende humor og sproglige fund har Marianne Larsen uden tvivl allerede markeret sig som en helt unikke stemme i nyere dansk lyrik. Hun kom til verden i Kalundborg og voksede op på en mindre landbrugsejendom i landsbyen Røsnæs sammen med hendes to brødre. Efter endt skolegang med en sproglig studentereksamen i 1970 fra Kalundborg Gymnasium, valgte hun at studere dansk og senere litteraturvidenskab og kinesisk ved Københavns Universitet. Marianne Larsen har skrevet lige siden hun var ganske ung og udkom allerede tilbage sidst i 60'erne med en kortprosatekst som netop blev trykt i tidsskriftet Hvedekorn. Hendes reelle debut som lyriker kom med digtsamlingen Koncentrationer i 1971, der blev fulgt op af flere store digtsamlinger fra 70'erne og 80'erne, heriblandt Fællessprog (1975), Det må siges enkelt (1976) og Hinandens kræfter (1980). Hun fik sin prosadebut med romanen Gæt hvem der elsker dig (1989), som blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodil, der siden blev efterfulgt af Fremmed lykke (1990) og Galleri Virkeligheden (1992). Med tiden har Marianne Larsen modtaget et utal af legater og priser for sit alsidige forfatterskab, deriblandt Otto Benzons Forfatterlegat, Emil Aarestrup Medaljen og Beatrice-Prisen og er desuden blevet tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Blandt hendes store kilder til inspiration er store prosaister som Lu Xun, Virginia Woolf, Franz Kafka, Marcel Proust, Jorge Luis Borges og Marguerite Duras, samt ikoniske digtere som Wislawa Szymborska, Tomas Tranströmer, Inger Christensen. Parallelt med sit forfattervirke har hun desuden af flere omgange samarbejdet med teatergrupper om dramatik og kabaret. Privat er Marianne Larsen bosat på Frederiksberg i den centrale del af København.

Derfor skriver jeg:

»Digtningen udgør for mig et frirum. Alle de informationer, vi fyldes med til daglig, lægger op til, at de skal læses på en bestemt måde og med et bestemt formål. Der eksisterer digtet på nogle andre betingelser. Digtet kræver, at man læser det for det, det er og med hele sig selv og sin egen historie. Digtet åbner op for andre muligheder at se verden og sig selv på.«

Marianne Larsen (Citat fra interview i Information, 2004).