Bjørn Harvig

Om forfatteren

Foto: Komud.dk

(1980)

Forfatterdebut: Igors Æblehave (2008)

Bjørn Harvig er uden tvivl en sand globetrotter, som altid på jagt efter en god historie, om det så er fra Kosova, Hviderusland, Mellemøsten, Pakistan, Kina, Iran, Mongoliet, Usbekistan eller Kaukasus. Han er født og opvokset i Virum-Sorgenfri nord for København. Som blot ganske ung arbejdede han i Eventyrernes Klub, hvor han blandt andet rensede lokummer og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Han er uddannet politimand og har arbejdet med unge på Nørrebro. Bjørn Harvig debuterede med rejsebogen Igors Æblehave i 2008, en beretning om sin cykelrejse fra det sommerlyse Skandinavien og ud på Ruslands uendelige veje. Herefter fulgte Kaukasus & Kildevand i 2012, en beretning om hans rejse til fods gennem bjergene fra Sortehavet til Det Kaspiske hav. Siden har han udgivet rejseberetningen Bosniske Brødre (2016), samt Den yderste grænse (2022), en bog om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Han er desuden yngste medlem af Eventyrernes Klub, som han tidligere var formand for, samt manden bag podcasten Den yderste grænse, hvor han sammen med historikere og eksperter belyser de mest dramatiske kapitler i dansk ekspeditionshistorie. Privat er han bosat på Frederiksberg i København.

Udvalgt bibliografi:

2008: Igors Æblehave (rejseberetning)

2012: Kaukasus & Kildevand (rejseberetning)

2016: Bosniske Brødre (rejseberetning)

2022: Den yderste grænse (historie og mytologi)

Links om forfatteren:

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

På cykel til Teheran (2008).

Anmeldelse af rejsebogen Igors Æblehave.

Af Jens Andersen, Berlingske.

»»»

Skynd dig langsomt Jorden rundt (2013).

Anmeldelse af rejsebogen Kaukasus & Kildevand.

Af Niels Houkjær, Berlingske.

»»»

Dengang alt var vildt (2022).

Anmeldelse af historiebogen Den yderste grænse.

Af Bo Bjørnvig, Weekendavisen.

Aktuelt ingen links til forfatterinterviews.

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.08.2022.


Copyright © 2022