Dea Trier Mørch

Om forfatteren

Foto: Andreas Trier Mørch

(1941 - 2001)

Forfatterdebut: 1968 (Sørgmunter socialisme)

Foruden sit store sociale og ikke mindst politiske engagement var Dea Trier Mørch uden tvivl en markant skikkelse inden for dansk litteratur og billedkunst. Hun var blot kun 16 år, da hun efter sin realeksamen sidst i 50'erne fra Sortedam Gymnasium blev optaget på Kunstakademiets malerskole og endnu ikke fyldt 20, da hun netop i start 60'erne fik sin debut som billedkunstner ved Kunstnernes Efterårsudstilling. Herefter fortsatte hun op gennem 60'erne med at videreuddanne sig flere steder i Østeuropa med akademiophold i Warszawa, Kraków, Leningrad, Beograd og Prag. Kunstnerisk begyndte hun i den abstrakte tradition, men fik dog senere et mere realistisk udtryk, blandt andet med baggrund i hendes socialistiske overbevisning. Hendes debut i bogform kom med rejseskildringen Sorgmunter socialisme tilbage i 1968, men fik for alvor sit helt store folkelige gennembrud med sin meget kritikerroste roman Vinterbørn i 1976, som blandt andet indbragte hende boghandlernes store pris, De Gyldne Laurbær, og som senere blev filmatiseret af Astrid Henning-Jensen. Senere fulgte op til flere romaner, heriblandt blandt andet Kastaniealleen (1978), Den indre by (1980), Aftenstjernen (1982) og Morgengaven (1984), samt brevromanen Hvide løgne (1995) og rejseskildringen Da jeg opdagede Amerika (1986). Parallelt med sit produktive forfatter- og kunstnervirke var hun formand for Dansk Forfatterforening (1990-1991). Hun fungerede ligeledes som medlem af den internationale kunstnergruppe Arte por la vida (1990-1993), og herefter som medlem af kunstnergruppen Ex Dania Sigrids Dagbog i 1994. I 1985 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, to år senere Peter Sabroes Børnepris og modtog i 1988 Tagea Brandts Rejselegat. Hun var desuden i starten af 70'erne med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor, sammen med blandt andre Troels Trier, som hun levede sammen med og nogle år sidst i 70'erne var gift med, og som er far til hendes tre børn, Rosa, Tobias og Sara.

Derfor skriver jeg:

»Jeg arbejder meget tungt og langsomt og noget, der kunne se meget uprofessionelt ud. Min teknik er sådan, at jeg begynder med at beskrive noget, som desværre er konflikt. Det eneste sted, hvor jeg ikke har gjort det, var i Kastaniealleen. Dens udgangspunkt var ikke nogen konflikt, men var mere en lyst til at tage fat på noget, der var morsomt og hyggeligt i barndommen, – også angstfyldt, men først og fremmest attraktivt.«

Dea Trier Mørch (Citat fra romanen Morgengaven, 1984).