Anna Grue

Om forfatteren

Foto: Les Kaner

(1957)

Forfatterdebut: 2005 (Noget for noget)

Med sit skarpe og ikke mindst humoristiske sprog har Anna Grue uden tvivl manifesteret sig som én af landets mest betydningsfulde forfattere inden for krimigenren. Hun kom til verden i Nykøbing Sjælland, hvor hun i 60'erne voksede op i et lægehjem med sin lillebror, men flyttede siden til Randers og senere Aalborg, hvor hun netop i midt 70'erne blev nysproglig student fra Hasseris Gymnasium. Herefter blev hun optaget som elev på Skolen for Brugskunst i linjen for tegning og grafik, hvorfra hun siden tog afgang med speciale i grafisk design. Efter sin uddannelse indledte hun en omfattende karriere inden for nyheds- og magasinbranchen. Her begyndte hun som layouter ved Fogtdals Blade og Bo Bedre og senere som art director og tekstforfatter ved Christianshavns Reklamebureau. Herudover har hun desuden fungeret som blandt andet redaktionssekretær og forsideredaktør ved B.T., samt som chefredaktør og redaktionschef ved flere store magasiner og dagblade. Hendes krimidebut i bogform kom med Noget for noget i 2005, der netop indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom. Med romanen Dybt at falde (2007) indledte hun sin kritikerroste thrillerserie om den skaldede privatdetektiv Dan Sommerdahl, der indtil videre er blevet fulgt op af Judaskysset (2008), Kunsten at dø (2009), Den skaldede detektiv (2010), Et spørgsmål om penge (2012), Sidste forestilling (2013) og I lige linje (2016). Herudover har hun desuden foruden novellesamlingen De andre (2012), ligeledes udsendt romanerne Italiensvej (2015), De voksnes rækker (2017), Mysteriet i Genbrugsen (2020), Døden i kurbadet (2021), Nøglen til mord (2022), samt Ligene i lysthuset (2023). Blandt hendes store kilder til inspiration er ikoniske krimiforfattere som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, Ruth Rendell, Kate Atkinson, Peter Robinson og ikke mindst Denise Mina. Privat er Anna Grue bosat i fjordbyen Holbæk i det nordvestlige del af Sjælland og er desuden gift med kunstmaleren Jesper Christiansen, med hvem hun har tre voksne børn.

Derfor skriver jeg:

Jeg er totalt afhængig af gode historier. Jeg har hele mit liv slugt alle de romaner, jeg kunne komme i nærheden af, og jeg læser stadig meget bredt og kan på ingen måde føle mig hjemme, endsige falde i søvn, hvis jeg ikke har noget plotbåren fiktion ved hånden. Inderst inde har jeg vel egentlig altid vidst, at jeg gerne selv ville skrive en dag, men indtil jeg var 46, tankede jeg bare på: Dickens, Irving, Tyler, Austen samt naturligvis Christie, Rendell, Sayers, Dexter og alle de andre krimiklassikere. Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne vente med selv at skrive, til jeg blev pensioneret fra min travle redaktørtilværelse, men da jeg nærmest ved et tilfælde gik i gang, kunne jeg slet ikke stoppe. Jeg opdagede nemlig meget hurtigt, at det er lige så sjovt at skrive løgnehistorier som at læse dem, måske endda sjovere. Efter to romaner sagde jeg min stilling op og sprang ud på det dybe vand - og jeg har ikke tænkt mig at komme op igen.

Anna Grue, juli 2015.