Pablo Llambías

Om forfatteren

Foto: Per Morten Abrahamsen

(1964)

Forfatterdebut: 1996 (Hun har en altan)

Pablo Llambías er kendt for sin eksperimenterende og ikke mindst originale skrivestil som veksler mellem en blanding af fiktion og virkelighed og selvbiografisk stof. Han er født i Svenstrup ved Aalborg, men er vokset op i Aalborg-forstaden Gug. Hans mor er dansk og faren er af argentinsk oprindelse, begge pianister. Pablo Llambías er matematisk-fysisk student fra Aalborg Statsgymnasium og har studeret trombone ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, filmvidenskab ved Københavns Universitet, samt ved Kunstakademiet i København, hvorfra han er uddannet cand.phil. fra Skolen for Teori og Formidling. Pablo Llambías debuterede i 1996 med novellesamlingen Hun har en altan, der blev fulgt op af flere noveller i prosasuiten Rådhus (1997). Senere fulgte blandt andet romanerne Den dag vi blev frie (1998), A.P.O.L.L.O.N. (2000), Trojaner (2001), Et ukendt barn (2005), De elskendes bjerg (2006), ... rasende ... (2008), samt kortprosasuiterne Ud over havet (2010), Monte Lema (2011) og Sex Rouge (2013). Siden har han udgivet romanerne Natteskær (2017), Zombierådhus (2019) og Parcelhus (2023). Pablo Llambías har gennem sit forfatterskab fundet inspiration hos blandt andre Suzanne Brøgger, Bruce Chatwin, Ib Michael, Augustin, Jean-Jacques Rousseau, Roland Barthes, Albert Camus, Miguel de Cervantes Saavedra, H.C. Andersen, Italo Calvino, Julio Cortázar. Parallelt med sit forfattervirke har han instrueret op til flere film, hvoraf flere distribueres af Statens Filmcentral, samt udstillet som billedkunstner, blandt andet på Overgaden, Institut for Samtidskunst, samt Charlottenborg. Pablo Llambías er en meget benyttet underviser over hele landet. Han har undervist ved Forfatterskolen (2000-2006), hvor han siden blev tilknyttet som rektor (2009-2015). Han har fungeret som ekstern lektor i skrivekunst ved Syddansk Universitet (2006-2009), samt undervist i skrivekunst ved Testrup Højskole, Krogerup Højskole, Grundtvigs Højskole og andre højskoler. Siden 2003 har han undervist præster i prædikenskrivning ved Pastoralseminarets Efteruddannelse under Pastoralseminariet. Han underviser fast ved Rytmisk Musikkonservatorium i København og er en tilbagevendende underviser mange andre steder. Han har desuden publiceret to undervisningsbøger i skrivning, den ene rettet mod præsters prædikenskrivning, Standardprædikenen (2014) og den anden mod skønlitterært skrivende, Skrivning for begyndere (2015). Privat er Pablo Llambías bosat på Østerbro i København.

Derfor skriver jeg:

Jeg er opvokset i et miljø, hvor det var naturligt at arbejde med et kunstnerisk materiale - i mine forældres tilfælde med klang og udtryk i klassisk musik. Jeg har altid været i gang med noget. I gymnasiet med skrift og med min egen kormusik. Senere film. Jeg ved ikke, hvad det er, der driver mig, men i de perioder, hvor jeg har haft lønjob, har jeg iagttaget, hvordan behovet og arbejdet har sneget sig ind i de frie timer. Jeg vil ikke kalde det "en nødvendighed". Jeg har altid følt, jeg godt kan leve uden, så længe jeg har adgang til et nogenlunde godt liv i øvrigt. Men efter et stykke tid ville jeg nok være i gang med noget alligevel.

I skriften oplever jeg stor frihed. Sproget er et hurtigt, blødt materiale, som kan formes på uendelige måder. Det kræver ikke det store produktionsapparat sådan som filmen. Det meste af tiden kan gå til selve det kunstneriske arbejde, hvis man regner redigering for kunstnerisk arbejde, hvilket jeg i høj grad gør. Man er ikke afhængig af samarbejdspartnere og et crew. Man kan arbejde med det, når man vil. Jeg misunder musikken dens umiddelbarhed i klangen, men man kan nærme sig noget af det i litteraturen. Ens talent og mangel på samme er naturligvis en stående udfordring, men ligesom i musikkens verden kan man godt blive bedre. Det har jeg set med mig selv og med utallige elever. Jeg elsker at undervise, og som kunstner underviser man altid sig selv. I hvad? Det er det gode spørgsmål. Et spørgsmål, som kunsten af og til (af og til) besvarer.

Pablo Llambías, september 2018.