Klaus Rifbjerg
Om forfatteren
Foto: Klaus Holsting
(1931 - 2015)
Forfatterdebut: 1956 (Under vejr med mig selv)
Med sit humoristiske og helt eminente sprog, samt ikke mindst sine konstante eksperimenter med form, stil og indhold, var Klaus Rifbjerg uden tvivl banebrydende inden for de litterære genrer. Allerede siden 50’erne indtog han en ganske markant position i dansk litteratur og deltog gennem hele sin karriere aktivt inden for den kulturpolitiske debat. Klaus Rifbjerg kom til verden på 30'ernes Amager, hvor han voksede op, indtil han i 1950 blev student fra Vester Borgerdyd. Herefter gik turen til USA, hvor han i 1950-51 studerede amerikansk litteratur ved Princeton University. I 1951-55 studerede han litteratur og engelsk ved Københavns Universitet, men forlod dog siden studierne for i stedet at arbejde som assistent ved et filmstudie. Klaus Rifbjerg debuterede med digtsamlingen Under vejr med mig selv i 1956 og fik et folkeligt gennembrud med romanen Den kroniske uskyld i 1958. Siden er det blevet til mere end 150 titler fordelt over stort set alle litterære genrer, foruden skuespil, film- og tv-manuskripter, radiodrama, samt revytekster. I sin levetid modtog han et hav af ankerkendelser og priser for sit alsidige og omfangsrige forfatterskab, deriblandt De Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris og Nordisk Råds Litteraturpris. Parallelt med sit forfattervirke fungerede han fra 1957-59 som kritiker ved Dagbladet Information og herefter fra 1959-63 som redaktør af det litterære tidsskrift Vindrosen. I denne tid arbejdede han ligeledes med revy og film og var fra 1959-71 kritiker ved Dagbladet Politiken. I tiden fra 1984-92 var han desuden direktør for forlaget Gyldendal og blev i 1967 medlem af Det danske Akademi. Klaus Rifbjerg tilbragte sin sidste levetid i hjemmet i Skodsborg nord for København og til dels i feriehuset i den sydspanske havneby Malaga, sammen med sin hustru Inge.
Derfor skriver jeg:
»Jeg kan ikke holde mig væk. For mig er selve skriveprocessen sensuel. Det er vidunderligt at kunne forme digte eller sætninger, som man for nogles vedkommende slet ikke vidste, man kunne. Og pludselig står der et digt, som man ikke ved, hvor kommer fra. Det er en åbenbaring, som jeg jagter hele tiden.«
Klaus Rifbjerg (Citat fra interview i Kristeligt Dagblad, 2012).
Udvalgte litteraturpriser:
1966: Det Danske Akademis Store Pris
1969: Søren Gyldendal Prisen
1967: De Gyldne Laurbær
1970: Nordisk Råds Litteraturpris
1985: Blicherprisen
Udvalgt bibliografi:
2002: Nansen og Johansen (roman)
2004: Pap (digte)
2005: Esbern (roman)
2010: Skiftespor (roman)
2012: Nøleren (roman)
Rifbjergs fornemmelse for mænd (2002).
Anmeldelse af romanen Nansen og Johansen.
Af Marie Louise Kjølbye, Information.
»»»
Kulturradikalismen anno 2004 (2004).
Anmeldelse af digtsamlingen Pap.
Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.
»»»
Gruppeportræt med digter (2005).
Anmeldelse af romanen Esbern.
Af Tue Andersen Nexø, Information.
»»»
Alt det rod (2008).
Anmeldelse af romanen Rod.
Af Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad.
»»»
Rifbjergs minimalistiske enkelhed (2010).
Anmeldelse af romanen Skiftespor.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Rifbjerg levendegør det kroniske venskab (2012).
Anmeldelse af romanen Nøleren.
Af Bjørn Bredal, Politiken.
»»»
Rifbjerg inviterer med på førsteklasses togrejse (2014).
Anmeldelse af digtsamlingen Fut fut fut.
Af Thomas Bredsdorff, Politiken.
»»»
Sportsfolk gør det (2014).
Anmeldelse af romanen Idræt.
Af Kamilla Löfström, Information.
»»»
Menneskelivet på både godt og ondt (2015).
Anmeldelse af novellesamlingen Besat.
Af Erik Skyum-Nielsen, Information.
»»»
Rifbjergs nyeste bog er en fin bagatel (2017).
Anmeldelse af romanen Spejl.
Af Tue Andersen Nexø, Information.
Interview med forfatteren i anledning af romanen Esbern.
Interview fra Berlingske (2005). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af romanen Skiftespor.
Interview fra Berlingske (2010). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om inspiration og skriveproces.
Interview fra Kristeligt Dagblad (2012). [klik her]
»»»
Portrætinterview med forfatteren.
Interview fra Berlingske (2014). [klik her]
»Rifbjerg! Sådan lyder et ’digt’ i al enkelhed i Klaus Rifbjergs digtsamling Fædrelandssange (1967), et stednavn, forundret fundet og i selvbevidsthed udråbt. Og navnet kom virkelig tidligt i folkemunde som et udråb, der vakte og stadig vækker mange forskelligartede følelser - af begejstring, glæde, beundring, irritation, forargelse, afsky, men i hvert fald en forundring over den vitalitet, udtryksevne og ubegribeligt stedsevarende udfoldelse i skrift og tale og personlig udstråling.
Rifbjerg! Nu et udråb af chok. Klaus Rifbjerg er her ikke mere. Er det muligt at dette livsoverskud i omgang og nærvær er slut. Denne stemme, der selv let kunne få udråberklang eller bare have sit eget emotionelle eftertryk. Sygdom har slået ham omkuld. Hans højstammede figur kan ikke længere ses, stemmen skal ikke høres ansigt til ansigt, den lysende begavelse er slukket. Livsværket er gjort færdigt på hen ved 60 år med dobbelt så mange bogudgivelser og flere i arkiv ved siden af indsatser i andre medier, film, revy og teater, radio og tv, aviser, tidsskrifter. Han var den første af sin tids digtere, der på den måde tog alle meddelelsesmidler i brug og dermed en vigtig og karakteristisk del af den kulturændring og fornyelse, der fandt sted i Danmark efter krigen. Efterkrig, kaldte han den opsamling af digte, han fik udgivet året efter den humørfyldte og forbavsende debut med Under vejr med mig selv (1956). To titler med tydelig signalværdi, tid og sted og jeg.«
Torben Brostrøm (Citat fra nekrolog i Information, 2015).
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2023.
Copyright © 2022