Janus Kodal

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1968)

Forfatterdebut: 1991 (Antologi)

Janus Kodal er en af sin generations mest markante digterstemmer og er desuden kendt som poeten, der sidst i 1990'erne introducerede genren Poetry Slam i Danmark. Han er født og opvokset i havnebyen Aabenraa, men forlod byen i gymnasieårene og blev student i 1988 fra Solrød Gymnasium. Janus Kodal debuterede tilbage i 1989 med digte i tidsskriftet Hvedekorn og blev 1991 uddannet fra Forfatterskolen i København. Allerede samme år debuterede han i bogform med digtsamlingen Antologi, men fik for alvor sit helt store gennembrud med sin anden og meget anmelderroste digtsamling Ingentings mestre fra 1994. Siden har han udgivet op til flere kritikerroste digtsamlinger, heriblandt Seks suiter (2004), Sabotage (2010), Sort/Hvid+ (2012) og Eksil (2016), samt leporellobogen Stien (2018). Janus Kodal har blandt andet fundet inspiration hos den franske digter og kunstkritiker Charles Baudelaire, den amerikanske digter og demokrat Walt Whitman, den amerikanske digter Jerome Rothenber og den italienske digter og filmskaber Pier Paolo Pasolini. Ved siden af forfatterskabet har Janus Kodal deltaget i den æstetiske debat og grundlagde i 1992 tidsskriftet Banana Split og fungerede i 1994 som tidsskriftredaktør på Den Blå Port. Han er desuden en aktiv litteraturformidler, blandt andet som arrangør af internationale litteraturfestivaler. Janus Kodal modtog i 1994 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat under arbejdet med digtsamlingen Ingentings mestre og har gennem tiden modtaget op til flere arbejdslegater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Derudover har han arbejdet sammen med den eksperimenterende djurslandske rocktrio Turbulens og er desuden en den del af trioen MunckBjørnKodal, der fuldendes af skuespilleren og sangeren Charlotte Munck og guitaristen og komponisten Claus Bjørn og som i september 2007 udkom med albummet Instruktioner til Gud. Privat er Janus Kodal far til fem piger og bor i Indre By i København.

Derfor skriver jeg:

»Et sprog, der ikke digtes på, mister gyldighed og udryddes. Det har ikke nogen værdi, hvis ikke digtenes forbindelser til traditionen gør det relevant for os selv og for generationerne omkring os. Betydningerne sejler, lydene forandres i løbet af en kvart levetid. I den storm af reform, semantisk og fonetisk, der konstant finder sted, fungerer digtene som sprogets rygrad. Gennem overleveringen af sprogets stemme deler digterne sprogets levende værdi med nye mennesker. Hvis ikke denne organiske overlevering fandt sted, ville sproget hurtigt komme til at lide af demens og dernæst miste gyldighed. Hvis ikke der blev digtet på dansk, ville der ikke være noget, der hed dansk.«

Janus Kodal (Citat fra artikel i Information, 2012).