Cecilie Lind

Om forfatteren

Foto: Lærke Posselt

(1991)

Forfatterdebut: 2010 (Ulven åd min eyeliner)

Med sit legende og ikke mindst billedskabende sprog har Cecilie Lind blot inden for kun ganske kort tid manifesteret sig som en af sin genrations helt store poetiske stemmer i dansk lyrik. Hun kom til verden i Haderslev, men er siden vokset op i landsbyen Velling ved Ringkøbing Fjord. I 2010 blev hun student fra Ringkøbing Gymnasium og flyttede herefter til København, hvorfra hun netop i 2013 tog afgang fra Forfatterskolen. Hendes debut i bogform kom med den lille digtsamling Ulven åd min eyeliner i 2010, men udkom allerede i 2008 med digte som hun fik trykt i tidsskriftet Hvedekorn. Herefter udkom hun med digtsamlingen Dughærget pupil accelererer tusmørke (2012), efterfulgt af langdigtet Strunk (2015) og digtsamlingen Scarykost (2016). Senere udsendte hun romanen Til en engels forsvar (2017) og langdigtet Mit barn (2019). Senest har hun publiceret digtsamlingen Den nye spejltrådskaserne (2020) og romanen Pigedyr (2022). Blandt hendes litterære forbilleder og ikke mindst kilder til inspiration er forfattere som Per Højholt, Dorrit Willumsen, Ursula Andkjær Olsen og Vladimir Nabokov. Udover over sit forfattervirke har hun desuden skrevet debatindlæg og kronikker, samt undervist i skrivekunst. I 2018 blev hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og modtog i 2020 Modersmål-Prisen fra Modersmål-Selskabet. Privat er Cecilie Lind bosat i Hellerup nord for København med sin kæreste, digteren og litteraturkritikeren Lars Bukdahl, med hvem hun har to børn, Samuel og Hedvig.

Derfor skriver jeg:

»Min måde at skrive på, kommer jo af en inderlig, ren fascination af det yndige sammen med bevidstheden om, at det yndige kværker en, så snart det bliver for meget. Lige så fascineret man er af det pigede, lige så interesseret er man i det svulstige, i for-meget-heden. Nysselighed er jo netop ikke rod, kaos, men så snart det nysselige nips ophobes, bliver det vulgært og væmmeligt: en kæntret bunke nips. Så snart du har mere end fem pynteting – muslingeskaller og duftlys – er de ikke længere smukke, men hysteriske.«

Cecilie Lind (Citat fra interview i Information, 2014).