Christina Hagen

Om forfatteren

Foto: Thomas Priskorn

(1980)

Forfatterdebut: 2008 (Sexdronning)

Med sit provokerende og til tider ikke mindst brutale sprog behandler Christina Hagen tabuer som racisme, seksualitet og magt. Hun kom til verden i den midtjyske by Herning i 1980, hvor hun voksede op som datter af en advokat og en sundhedsplejerske. Som syttenårig flyttede Christina Hagen til Aarhus, hvor hun tog en hf-eksamen og i 2002 flyttede hun til København og indledte studier i sociologi. Efter uafsluttede sociologistudier blev hun i 2004 optaget på Forfatterskolen, hvorfra hun dimitterede i 2006. Christina Hagen debuterede med novellesamlingen Sexdronning i 2008 og i 2010 udkom hun med brevromanen 71 breve til M, efterfulgt af digtsamlingen White Girl (2012) og coffee table-bogen Boyfrind (2014), der blandt andet indbragte hende Montanas Litteraturpris. I februar 2017 udsendte hun collage-bogen Jungle og i maj 2017 udkom hun med digtsamlingen White Girl 2, efterfulgt af hybridbogen Korrekthedsbibelen i februar 2019. Blandt hendes helt store kilder til inspiration er den danske forfatter Pablo Henrik Llambías, den danske fotojournalist Thomas Priskorn, den svenske fotograf Lars Tunbjörk, samt den amerikanske singer-songwriter Tracy Chapman. Christina Hagen har gennem tiden modtaget op til flere arbejdslegater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Udover forfatterskabet har hun desuden bidraget med tekster til diverse litteraturtidsskrifter og til Forfatterskolens Afgangsantologi 2006, samt performet sine egne tekster ved talrige offentlige kulturarrangementer. I dag bor Christina Hagen i barndomsbyen Herning.

Derfor skriver jeg:

Jeg får ofte henvendelser fra mennesker, der skriver i det skjulte. De spørger, om jeg vil læse deres ting igennem. Om jeg vil sige, hvad jeg synes. Er det godt nok? Hvad kan de gøre bedre? Kan de komme ind på Forfatterskolen? Mennesker der elsker at skrive. Mennesker der vil noget med det, de skriver. Det er rørende, men også svært for mig at sætte mig ind i. Jeg har aldrig ønsket mig at skrive. Siden 7. klasse noterede min dansklærer i en parentes ved siden af karakteren: (Du skal være forfatter). Det irriterede mig grænseløst. Jeg havde ingen drøm om at være forfatter.

Derfor er det svært at svare på, hvorfor jeg skriver. Mit eneste svar må være: Fordi det er min overlevelse. Hvis jeg ikke skriver, kan jeg ikke trække vejret. Hvis jeg ikke indimellem udgiver en bog og kommer med mit bud på, hvordan verden ser ud, så bliver jeg kvalt. På mange måder føler jeg mig som en person fra 1800-tallet, der er landet i dette mærkelige århundrede fuld af smartphones, åbne forhold, thailandske prostituerede i glasbure, dildoer, Joe and The Juice og åbne sportsvogne. På den ene side tænker jeg: Hvad er det her for et sindssygt liv? På den anden side vil jeg ikke stå udenfor og kigge ind på mærkværdighederne. Jeg vil deltage og drikke den juice og købe en luder på det bordel og køre i den sportsvogn. Jeg må leve det overfladiske liv, som jeg er landet i, men jeg er nødt til at skrive om det for at kunne holde det ud og for ikke at gøre mig bedre.

Christina Hagen, november 2013.