Sissel-Jo Gazan

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1973)

Forfatterdebut: 1995 (Når man kysser i august)

Med sin helt egen nyskabende form for krimier, der netop kombinerer videnskab med solid dramatik og underholdning, har Sissel-Jo Gazan inden for blot kun ganske kort tid manifesteret sig som én af sin generations helt store forfattertalenter. Hun kom til verden i Aarhus, hvor hun som barn og ung voksede op i Midtbyen i et venstreorienteret miljø i 70’erne og 80’erne. Som femårig tog hun med sin mor ud at sejle og tilbragte et par år ved Middelhavet på den tomastede gaffelriggede ketch Shearwater. I 1992 blev hun sproglig student fra Marselisborg Gymnasium og afsluttede i 2004 sin uddannelse som cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet med speciale i fuglenes oprindelse blandt dinosaurerne. Hun har desuden rejst i det meste af verden og skrevet flere af hendes romaner under sine ophold i blandt andet Portugal og på Filippinerne. Hendes debut i bogform kom med romanen Når man kysser i august i 1995. Herefter fulgte romanerne Et barn for sig (1997) og Vigtigt at vide om Ludmilla (2003), inden hun for alvor fik sit helt store gennembrud med sin kritikerroste kriminalroman Dinosaurens fjer (2008), for hvilken hun blev tildelt DR Romanprisen. Siden har hun publiceret romanerne Svalens graf (2013), Blækhat (2017), Hvide blomster (2020) og Uglens øje (2022). I 2015 udkom hun desuden med bogen Vi elsker Berlin, en personlig guide til den tyske hovedstad. Blandt hendes helt store kilder til inspiration er den svenske forfatter og dramatiker Henning Mankell, den svenske krimiforfatter Stieg Larsson, den amerikanske forfatter Donna Tartt, samt ikke mindst den italienske forfatter Niccolò Ammaniti. Parallelt med sit forfattervirke har hun desuden blandt andet arbejdet freelance som kulturjournalist for ugebladet Femina og som klummeskribent. Privat er Sissel-Jo Gazan bosat midt i Berlin med sin italienske kæreste og hendes to yngste børn, Willow og Frankie.

Derfor skriver jeg:

»Det at skrive er som at rede et langt og filtret hår. Jeg kæmmer og kæmmer, og så en eller anden dag er romanen færdig, og håret ugler ikke mere, men er helt blankt.«

Sissel-Jo Gazan (Citat fra interview i Berlingske, 2016).