Carsten Jensen

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1952)

Forfatterdebut: 1975 (Salg, klasse og død)

Med sin ligefremme og til tider polemiske skrivestil har Carsten Jensen uden tvivl manifesteret sin position som én af dansk samtidslitteraturs helt store prosaister. Han er født og opvokset i skipperbyen Marstal på Ærø og senere i Aalborg, hvorfra han blev nysproglig student fra Aalborghus Statsgymnasium. Herefter fulgte studier ved Københavns Universitet, hvorfra han i starten af 1980'erne blev han uddannet mag.art. i litteraturvidenskab. Carsten Jensen fik sin debut i bogform med udgivelsen Salg, klasse og død i 1975, men fik for alvor sit folkelige gennembrud med rejseberetningerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997). Sit helt store publikumsgennembrud fik han med romanerne Vi, de druknede (2006) og Sidste rejse (2007), der begge har sit udgangspunkt i barndomsbyen Marstal. Siden har han blandt andet publiceret romanen Den første sten (2015), reportagebogen Krigen der aldrig ender (2016), debatbogen Mod stjernerne (2018), samt essaysamlingen Øvelser i afsked (2020). Blandt sine helt store kilder til inspiration er den engelske forfatter Graham Greene og ikke mindst den danske kritiker og litterat Georg Brandes. Ved siden af sit omfangsrige og alsidige forfattervirke har han desuden skrevet for flere af landets store dagblade som kommentator og skribent, heriblandt Politiken, hvor han i 1980'erne blev kendt for sine samfundskritiske essays, artikler og reportager. Han har samtidig tidligere fungeret som redaktør af tidsskriftet Fredag og som medlem af formandskabet for Det Kulturelle Vismandsråd, samt som adjungeret professor i kulturanalyse ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet. Privat er Carsten Jensen bosat i brokvarteret Østerbro i København med sin hustru, forfatteren Liz Jensen.

Derfor skriver jeg:

»Jeg dedikerer mine tekster og bøger til en læser, jeg ikke kender. Jeg skriver uden at stille krav eller nære forventninger om gensidighed. Det er en gave, jeg giver, ligesom når jeg inviterer venner til middag. I begge tilfælde spiller mine hænder en afgørende rolle. Foran skærebrættet og tastaturet har de deres eget liv, og jeg er reduceret til betragter. Uden mine hænder ville jeg være stum som forfatter.«

Carsten Jensen (Citat fra artikel i Information, 2018).